01-Oktober-2016

Så er der en uge til at hvalpene begynder at forlade reden, det er på den ene side sorgfuldt at skulle sige farvel, på den anden side ved jeg de kommer ud i skønne hjem, der står klar til at lære dem en masse.
Hver dag er hvalpene på en lille biltur, og har været ved sø og skov hvor alting bliver undersøgt.
I dag har jeg præsenteret dem for en due vinge, den var de helt med på, selvfølgelig nogle mere end andre, men alle tog dem i munden.
Billeder kommer ovenover.
Den næste uge bliver travl, hvalpetester onsdag, torsdag chipning, fredag dyrlæge og så skal de på besøg på mine børns skole.

23-September-2016

I dag har hvalpene været første gang ude og køre bil og har været en tur ved søen, det synes de var skønt og de var fuld af gå på mod, flere af dem fik dyppet poterne i vandet.

21-September-2016

Der er fuld gang i den her i Casa Themsen, hvalpene blev 5 uger i går og de vejer mellem 2050 gram og 2750, når de er vågne er de meget aktive og optagede af at opdage nye ting.
I går fik alle ormekur anden gang og klippet negle for tredje gang, de var alle sammen rigtig dygtige og det gik utrolig nemt.
De spiser nu opblødt hvalpemad 4 gange om dagen og har det sidste par dage fået lidt foder strøet ud, som ikke er opløst, også dette spiser de.
Der er nu bestilt halsbånd og snor til de skal flytte hjemmefra og også bestilt hvalpepakke hos dummyshoppen.

15-September-2016

Jeg har slettet billederne af hver enkel da hjemmesiden blev langsom, nye billeder af hver enkel kommer snart, da de udvikler sig så hurtigt.
Hvalpene vokser næsten dag for dag, er begyndt at komme i haven og det syntes de bare er skønt. De er bare så skønne og der er fuld gang i dem, de leger vildt med hinanden og både knurre og gør, de elsker at blive nusset af både børn og voksne i huset. De spiser opblødt hvalpemad 3 gange om dagen.
Indsætter flere billeder under underpunkt.

02-September-2016

Det er lidt længe siden sidste opdatering, undskyld til jer der følger de små :)
Nu har vi sørme fået styr på maverne det er rigtig skønt, så håber vi bare ikke det skaber uro i de små mavser at de nu skal have ormekur.
De er nu flyttet ind i stuen og har fået et område uden for kassen også.
De er meget livlige når de er vågne og er begyndt at smålege med hinanden, når man sætter sig ind til dem kommer de myldrende for at blive kælet.
De er ekstremt forslugne og Nova er nok glad for at de i løbet af et par dage skal prøve lidt fast føde.
Der er tilføjet nye billeder under fotoalbum for hvalpene.

  • man kan sove på mange måder

16-August-2016

jubiii hvalpe

Så fik jeg tid til at skrive, efter at Nova fik sine skønne hvalpe mellem søndag og mandag. Den første blev født kl. 0.50 og den sidste 3.08. Så måtte vi dog en tur til dyrlæge, da Nova stadig havde lidt småveer og jeg var bange for at der kunne være 1 tilbage som hun ikke kunne få ud, så til dyrlæge kl. 5.00. Hun blev røntgenfotograferet og heldigvis var det bare efterveer, alle hvalpe havde hun selv klaret.
Det blev til 8 skønne hvalpe klar til livet. Det blev til 4 drenge og 4 piger, så det var perfekt.
Mor og børn trives, Nova er en fantastisk mor og er svær at lokke ud af kassen, så hun får mad på sengen og skal så kun ud når hun skal luftes.

Nu 2 uger og 3 dage

29-Juli-2016

Her går alting fint, jeg er i gang med at male fødekasse så alt bliver fint til de nye hvalpe.
Nova nyder livet og når vi ikke går tur sover hun meget, det bliver dog til lidt nosework.
Her i familien glæder vi os sindsygt til hvalpene kommer og vi kan næsten ikke vente

22-Juli-2016

Nu er der 3 uger og 3 dage til fødsel, vi glæder os meget.
Nova er allerede ret tyk, så måske er det rigtig når dyrlægen sagde til scanningen at hun mente at se mindst 8, men nu må vi se.
Nova har det ret hårdt her i varmen, så vi går en lang tur hver morgen inden det bliver for varmt og ligger turen forbi søen, så hun kan blive kølet af.
Så hviler hun hele dagen indtil det igen bliver køligt.
Nova er i den grad sulten og er begyndt på hvalpefoder.

Jubiii Nova er scannet og nu er det sikkert og vist der er hvalpe på vej.

Disse 2 skønne hunde har parret d. 15 og 17 juni 2016

Så nu krydser vi fingre for hvalpe midt august.

Info kommer efterhånder som der sker noget,

det næste er scanning mandag 17 juli 2016

  • SE 48181/2013 Blazing Fowlers Epic Thunder eller Larsson

    Larsson er en skøn hund, med et fantastisk temperament. Rolig men når han skal træne, er han helt klar.
    Larsson har diplom i rally nybegynder klasse og forsætterklasse.
    Derudover løber han agility, hvor han indtil vidre har 1 pind.
    Han har været til udstilling, hvor han er bedømt excellent med ck.

  • Dk 11813/2012 Løvmosens Red Eleanor eller Nova

    Nova har også et fantastisk temperament, trives som familiehunde, men nyder at træne. Nova løber mest agility hvor der arbejdes hårdt for oprykning til klasse 2 og det nærmer sig.
    Derudover går Nova på aktiv jagt hvilket hun elsker.
    Vores mål det kommende år er at træne til jagtprøver.
    Nova har været til en del udstillinger, hvor hun ikke har fået under excellent og næsten med ck hver gang. Hun har cert i Sverige og Danmark og 1 cacib.

Sundhed

Begge forældre er AD 0 og HD A

Begge hunde er testet fri for PRA

Begge hunde testet fri for DE

Nova testet fri for Cea

Larsson øjenlyst ingen anmærkninger

Nova øjenlyst distichiasis